Harry Potter Wiki
Harry Potter Wiki
Advertisement

Ariana Dumbledore (ca. 1885 - sensommeren 1899) var en halvblodsheks og datter af Percival Dumbledore og Kendra Dumbledore. Hun var lillesøster til Albus Dumbledore og Aberforth Dumbledore. Da hun var seks år gammel, blev hun angrebet af nogle muggler-drenge, der havde set hende udøve magi. Da hun ikke kunne forklare dem, hvordan hun gjorde, angreb de hende for at få hende til at holde op. Denne oplevelse traumatiserede hende så meget, at hendes magi fra da af var ustabil og ude af kontrol. Hendes far blev så oprørt over det, at han opsøgte og gik til angreb på drengene, hvilket resulterede i, at han blev sendt til Azkaban. Kendra Dumbledore flyttede derefter med Albus, Aberforth og Ariana til Godric Dalen, hvor hun holdt Ariana skjult for omverdenen, da hun vidste, at pigen ville blive indlagt på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser, hvis folk opdagede hendes ustabile tilstand. Af samme grund fik de få mennesker, der så Ariana, nogle gange det indtryk, at hun blev holdt fanget.

Da Ariana var 14 år gammel, skabte hun ved et uheld en magisk eksplosion, hvilket slog moderen ihjel. Fra da af og frem til hendes død var det Albus, der tog sig af hende. Ariana døde, da hun uintentionelt blev ramt af en forbandelse under en duel mellem hendes to brødre og den mørke troldmand Gellert Grindelwald, Albus' førhenværende ven. Det er ukendt, hvem der kastede den dræbende forbandelse. Ulykken kom til at påvirke begge brødres liv. Kort tid efter blev hendes ældste storebror professer i ForvandlingHogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab og blev sidenhen anset som værende en af de største og mægtigste magikere nogensinde. Hendes yngste storebror blev ejer af Det Glade Vildsvin, der ligger i Hogsmeade.

Advertisement