Den Indre Freds Drik er en eliksir som dæmper angst, stress og lignende. Dens ingredienser består af pulveriseret månesten, nyserodssaft, pulveriseret enhjørningehorn og pulveriseret pindsvinepigge. Eliksiren skal gerne ende med at blive turkis, hvis den er brygget korrekt.

Historien

Denne eliksir var den første eliksir, som Severus Snape satte sine U.G.L. elever til i 1995. Mange af eleverne klarede sig elendigt og heriblandt var Seamus Finnigan, Gregory Goyle, Neville Longbottom og Ron Weasley. Snape udpegede Harry og gave ham et 0 som karakter, altså helt uden for skala, under trold, men han var i virkeligheden ikke værre end de andre. Snape tømte Harrys kedel, mens han fortalte om hvor dårligt det var, at Harry ikke fulgte instruktioner, det var ikke okay at glemme Nyserodssaften.

Senere på året uddelte Poppy Pomfrey selv samme eliksir til mange elever på femte årgang grundet angst og stress, og ikke mindst panik, over de kommende U.G.L eksaminer.

Brygningen

Det er ironisk nok en svær eliksir at brygge, da den kræver man brygger den ud fra de præcise instruktioner, da en enkel fejl kan have fatale følger. Hvis man f.eks. har for meget af ingredienserne, kan det få drikkeren til at falde i søvn, såvel som det kan få drikkeren til at falde i en dyb søvn, hvis han eller hun drikker for meget ad gangen. Det er uvidst om man overhovedet kan vække drikkeren igen, hvis det er en forkert brygget eliksir.

Opskriften for denne eliksir er meget detaljeret og ingredienserne skal tilføjes så præcist som det er skrevet og uden den mindste fejl. Både når det handler om ingredienser, at røre rundt eller varmen på ilden, så skal alt følges ned til mindste detalje.

Hvis man formår at brygge eliksiren korrekt, vil den sende en sølvfarvet og lys damp op fra kedlen, men er den brygget forkert vil den nærmest gøre alt andet, næsten hver eneste forkert bryggede eliksir af Den Indre Freds Drik sender hver sin forkerte karakteristik ud.

Opskrift

For at brygge eliksiren, skal nedenstående opskrift følges til punkt og prikke.

  1. Tilføj pulveriseret månesten til der kommer en grøn farve i eliksiren.
  2. Rør rundt til eliksiren bliver blå.
  3. Tilføj endnu engang pulveriseret månesten til eliksiren bliver lilla.
  4. Lad simre til eliksiren bliver lyserød.
  5. Tilføj nyserodssaft til eliksiren bliver tyrkis.
  6. Lad simre til eliksiren bliver lilla.
  7. Ryst pulveriseret pindsvinepigge voldsomt til de er klar og tilføj derefter miksturen til eliksiren bliver rød.
  8. Rør rundt til eliksiren bliver orange.
  9. Tilføj mere pulveriseret pindsvinepigge til eliksiren bliver tyrkis.
  10. Lad simre til eliksiren bliver lilla.
  11. Tilføj pulveriseret enhjørningehorn til eliksiren bliver lyserød.
  12. Rør rundt til eliksiren bliver rød.
  13. Lad simre til eliksiren bliver lilla.
  14. Tilføj mere pulveriseret månesten til eliksiren bliver grå
  15. Lad simre til eliksiren bliver orange.
  16. Tilføj mere pulveriseret pindsvinepigge til eliksiren bliver hvid, dette gøres mens der røres rundt.
  17. Lad simre ved lav varme og tilføj præcis 7 dråber nyserodssaft.


Det svære ved denne eliksir er, at der ikke er mange måleenheder at gå ud fra, så man skal være ekstra opmærksom.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.