Harry Potter Wiki
Register
Advertisement
Tom-riddle2

Tom Riddle (Romeo)

Tom Marvolo Riddle, bedre kendt som Lord Voldemort og Du-Ved-Hvem.,og på dansk Romeo Gåde Detlev Jr.

Tom Riddle/Romeo Gåde er født d. 31. december 1926, sen aften. Han blev født på et børnehjem i London; hans mor Merope Gaunt døde en time efter fødslen. Hendes ønske var, at han skulle opkaldes efter sin morfar og muggle far Romeo Gåde Sr. Merope Gaunt var i familie med Salazar Slytherin, hvilket vel kan forklare enkelte ting fra Tom Riddles/Romeo Gådes side, bla. hans slangehvisken.

Da Tom i 1938 fik besøg af Albus Dumbledore, fik han forklaret, at han havde en troldmands evner og følgelig skulle optages på Hogwarts (en skole for troldmænd og hekse) - og kom naturligvis på Slytherin-holdet...et hold, der gennem tiden havde fostret mange mørke troldmænd og hekse.

Tom/Romeo levede et meget normalt liv på hogwarts; dog havde han ikke mange venner, selvom at mange så op til ham. Han var meget interesseret i mørk magi allerede dengang.

Tom/Romeo blev senere kendt under navnet "Lord Voldemort". Han fik hurtigt mange tilhængere (Dødsgardisterne). Disse troldmænd ville fuldføre Salazar Slytherins værk - at udrydde Mugglerfødte (Mugglere er almindelige mennesker uden magiske evner).

For at gøre en lang historie kort havde Harry Potter og Voldemort mange møder, og Voldemort tabte trods hans umiddelbare større styrke dem alle - enten i regulære dueller, eller ved de hyppige destruktioner af hans horcrux'er (en horcrux er en for så vidt ganske almindelig genstand, i hvilken man vha. mørk magi - sammenholdt med mord - kan gemme dele af sin sjæl og derved opnå udødelighed, for så vidt denne horcrux/disse horcrux'er ikke destrueres). Tom Marvolo Riddle/Romeo G. Detlev Jr. døde ved Harry Potters hånd i 1998.


Mørkets herre

Voldemort2

Lord Voldemort

- en livshistorie!


De første år:

Den mørke troldmand, kendt som Lord Voldemort, er født i 1927 i Lille Galgeby. Hans mor, en heks som ifølge Voldemort var en efterfølger af Salazar Slytherin, var blevet forelsket i Tom Gåde, som var en ganske normal muggler. Tom Gåde boede i en fint-udseende villa som lå på toppen af en bakke, så man kunne skue ud over Lille Galgeby, og villaen var en af de største og dyreste huse i miles omkreds. Da Voldemorts mor fortalte sin mand, at hun var en heks, forlod han hende dog brat og vendte tilbage til sine forældres hus. Som Lord Voldemort fortæller det, "brød hans far sig ikke om magi". Voldemorts mor døde kort efter fødslen og nåede kun lige at navngive Voldemort Tom Riddle/Romeo Gåde efter hans far og Marvolo efter hans bedstefar - Tom Marvolo Riddle/Romeo G. Detlev Jr. - hvorefter Tom/Romeo opvoksede på et mugglerbørnehjem.

Hogwarts, 1938-1945:

Tom Riddle/Romeo Gåde startede sin uddannelse på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab i 1938, og han blev valgt til kollegiet Slytherin. Men Tom/Romeo var dog stadig nødt til at vende tilbage til det børnehjem han foragtede under skoleferierne. Han beskrev sig selv som: "fattig, men dygtig; forældreløs, men modig, skolevejleder, mønsterelev..." - men lagde også mærke til at der var en lærer, der ikke syntes at kunne lide ham som alle de andre. Denne lærer var lærer i forvandling og lød navnet Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore. Under sit ophold på skolen hørte Tom/Romeo om Hemmelighedernes kammer, som var bygget af hans forfader Salazar Slytherin. Slytherin havde bygget kammeret dybt nede under Hogwarts-slottet, og havde holdt det skjult for de andre tre stiftere. Han forseglede kammeret, så kun hans ene arving ville kunne åbne kammeret og befri den rædsel som befandt sig der - så man kunne udrense skolen for alle, der 'ikke var værdige til at studere magi'. På dette tidspunkt var Tom/Romeo begyndt at bruge et andet navn end sit rigtige blandt sine mest trofaste venner på Hogwarts. For at håne sin 'fjollede mugglerfars' navn lavede han et anagram til Tom Marvolo Riddle/Romeo G. Detlev Jr., og de samme bogstaver dannede nu ordene: I AM LORD VOLDEMORT/JEG ER VOLDEMORT. Det var et navn, han 'håbede, at alle troldmænd og hekse ville frygte at udtale', når han blev 'den største troldmand i verden.'

Det tog Tom Riddle/Romeo Gåde fem år at finde ud af alt hvad han kunne om Hemmelighedernes kammer, opdage indgangen og det monster, kammeret indeholdt. Monsteret var en basilisk, men Tom kunne sagtens kontrollere den, da han - som Salazar Slytherin - var slangehvisker. Tom/Romeo slap basilisken løs på skolen, og mange elever blev forstenet af den, indtil én endelig døde. En elev kaldet Myrtle/Hulda (Senere kaldt Moaning Myrtle/Hulkende Hulda) blev fundet død på pigernes toilet. Den 13. juni 1943 iscenesatte Tom/Romeo angrebet på en anden elev, Rubeus Hagrid, og fik rektoren Armando Dippet til at tro, at Hagrid og hans kæmpeedderkop Aragog var skyld i angrebene og pigens død. Tom/Romeo modtog en pris for 'speciel service', men indså at Albus Dumbledore stadig holdt øje med ham, og at det ikke var sikkert at åbne kammeret igen, mens denne stadig var på skolen. Tom/Romeo bevarede sig selv i en dagbog, med håbet om at han en dag ville kunne lede en anden i hans fodspor og 'fuldføre Salazar Slytherins ærefulde arbejde.'

Begivender i Lille Galgeby, 1944-1945:

I sommeren 1944 tog Tom M. Riddle/Romeo Gåde den hævn han havde svoret på sin forhadte mugglerfar. Familien Riddle's/Gådes gardner, Frank Bryce, fortalte senere politiet, at den dag familien Riddle/Gåde døde, havde han set en fremmed; en teenager, bleg og mørkhåret, nær villaen. Næste morgen fandt en tjenestepige Tom Gåde og hans gamle forældre døde i deres dagligstue, 'stadig i færd med deres aftensmad'. Familien Riddle/Gåde var alle kolde som is, og hver havde et udtryk af rædsel i deres øjne - men ingen tegn på fysisk skade. Familien Riddle/Gåde blev begravet på Lille Galgebys kirkegård. Tom/Romeo vendte i september tilbage til Hogwarts for at påbegynde sit syvende år dér. Han var perfekt, vejleder og modtog en medalje for magisk udmærkelse. Albus Dumbledore fortalte senere: "Klog. Selvfølgelig. Han var sandsynligvis den klogeste elev, som Hogwarts nogensinde har haft."


Forandring, 1945-1970:

Tom/Romeo fuldførte sin uddannelse på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab i juni 1945, hvorefter han forsvandt i nogle år. I disse år rejste han vidt omkring... sank dybt ned i mørk magi... omgik de værste af de værste hekse og troldmænd, og han gennemgik så mange farlige, magiske transformationer under sin søgen efter magt og udødelighed, at da han vendte tilbage - og nu åbent kaldte sig Lord Voldemort - var der kun få der indså, at han var den selvsamme kønne og kloge dreng, som havde været så kultiveret og velset på Hogwarts.


Første rejsning af den Mørke Herre, 1970'erne:

I 1970'erne begyndte Voldemort at samle tilhængere. Mange af de troldmænd og hekse der sluttede sig til ham, kom for at dele den magt han tilbød dem; men i stigende grad sluttede folk sig til ham af frygt. Årene, hvor Voldemort hævede sig, var fyldt med forsvindinger og stigende åben vold. Voldemorts tilhængere kaldte sig selv Dødsgardister, og han betragtede dem som sin virkelige familie. Dødsgardisterne brugte kompromisløst De Utigivelige Forbandelser på alle, der kæmpede imod dem, og mange troldmænd ville senere påstå, at Imperiusforbandelsen var blevet brugt til at tvinge dem til at lave rædselspropaganda og mord - selvom de fleste af de dræbte mugglere bare blev dræbt 'for sjov'. Dødsgardisterne bar et mærke, "det mørke mærke", som forestillede et dødningehoved med en slange som tunge. Det blev brændt ind i huden på deres ene overarm af Mørkets Herre, og de fik besked på at sende samme tegn op i luften, når de havde dræbt en heks eller troldmand, da dette tegn hurtigt skabte rædsel og frygt. Voldemort udnyttede fjendskabet mellem troldmænd og kæmper, og mange kæmper sluttede sig til ham og blev givet ansvaret for nogle af de værste mugglermassemord. Overmandet af rapporter om død, forsvindinger og rædselsvækkende tortur, gav ministeren for Afdelingen for Magiske Love, Bartemius Crouch, aurorerne lov til også at gøre brug af de Utilgivelige Forbandelser mod fjender, og han opfordrede dem til at dræbe i stedet for at tage til fange; mange mistænkte blev afleveret til dementorerne helt uden retsag. Under disse år var det eneste sikre sted skolen Hogwarts, og mange spekulerede over, at selv om Den Mørke Herre kaldte rektor Albus Dumbledore "muggler-elsker og forkæmper for mudderblods-elever", frygtede han en konfrontation med ham og vidste, at Dumbledore arbejdede utrætteligt imod ham. Efter så mange år havde Lord Voldemort næsten nået sit endelige mål; han var en af de største troldmænd nogensinde, og de fleste i troldmandsverdenen undgik at sige hans navn. Skulle de nævne ham, kaldte de ham for Du-ved-hvem eller Ham-som-ikke-bør-nævnes. Voldemort havde higet efter magt i elleve år, da han, den 31. oktober 1981, tog til James, Lily og Harry Potters hjem. Han dræbte James Potter. Og Lily Potter døde i et forsøg på at beskytte sin søn, som ville blive det næste offer. Da Lord Voldemort, den mægtigste mørkemagtstroldmand i århundredet, så vendte sig og brugte den forbandelse, som havde dræbt så mange mægtige troldmænd og hekse, på Harry Potter, gav forbandelsen bagslag og ramte istedet ham selv; flåede ham fra hans krop, og han måtte flygte med alle sine kræfter forsvundet og kun lige knap i live.


Manglende år, 1981-1994:

Voldemort var selv sikker på, at han var kommet længere end nogen anden i sin søgen efter udødelighed, og han fandt ud af, at et eller flere af hans forsøg var lykkedes. Han havde besejret døden; han var ikke blevet dræbt af den tilbagekastede forbandelse. Men han var uden krop; magtesløs, da alle besværgelser, som muligvis kunne hjælpe ham, behøvede en tryllestav for at blive udført. Derfor søgte han skjul i en skov, langt væk fra mennesker og fra Aurorerne, som han vidste stadig ville søge efter ham. Han brugte den eneste kraft der var tilbage i ham: at overtage andres kroppe - og tog bo i dyr; slanger at foretrække. Hvorefter han ventede. Søvnløs. Tvang sig selv til at leve sekund efter sekund; og forventede, at hans trofaste Dødsgardister ville prøve at finde ham og udføre den magi, der kunne få ham til at vende tilbage. Men de Dødsgardister, der ikke blev dræbt af Auroerne eller fængslet i Azkaban, benægtede, at de havde noget at gøre med Voldemort - eller påstod, at de var blevet forbandet og tvunget til at dræbe og udøve tortur mod deres egen vilje. Lord Voldemort var alene.

Andet nederlag, 1991-1992:

I 1991 vandrede prof. Quirrel ind i den skov, hvor Voldemort havde skjult sig i 10 år, og han var et alt for let offer for Voldemorts vilje. Prof. Quirrel var ung, tåbelig og naiv, og Lord Voldemort bemærkede, at der 'altid var disse villige til at lukke ham ind i deres hjerte og sind'. Voldemort fik Quirrel til at bringe ham tilbage til England - og han lavede en plan, hvor han ved hjælp af Nicolas Flames De Vises Sten kunne lave Livseliksiren, og på den måde få en ny krop. Den 31. juli brød Quirrel - under Voldemorts befaling - ind i Gringottsbanken i Diagonalstræde, men kun for at opdage, at boks 713 - som skulle have indeholdt De Vises Sten - var tom. Boksen var blevet tømt den selv samme dag af Rubeus Hagrid, som havde bragt stenene til Hogwarts på Albus Dumbledores foranledning. På dette tidspunkt følte Voldemort det nødvendigt at dele Quirrels krop, og da professor Quirrel vendte tilbage til Hogwarts skole for at undervise i Forsvar i mørkets kræfter, gemte Voldemort sig under en stor turban, som Quirrel bar på hovedet. Quirrel drak blodet fra enhjørninger, som han dræbte i den Forbudte Skov, for at styrke Voldemort. En nat stødte de på Harry Potter i skoven; han havde fulgt sporet af en såret enhjørning. Kentauren Firenze kom Harry til undsætning, netop som Quirrel ville nærme sig Harry, og denne forsvandt hurtigt. Voldemort narrede Hagrid til at fortælle ham, hvordan man kom forbi den tre-hovedede hund som bevogtede stenene, og han kom igennem alle de besværgelser, derm bevogtede stenen, til han og Quirrel nåede Drømmespejlet. Her blev de atter konfrontreret med Harry Potter, som sammen med sine venner Ron Weasley og Hermione Granger også havde klaret sig igennem opgaverne i den tro, at profesoor Snape (lærer i eliksirer) ville stjæle stenene. Harry kom i besiddelse af stenene gennem spejlet, men Quirrel var ikke istand til at tage dem fra ham, da al berøring med Harrys hud gav ham kæmpe brandsår. Harry holdt Quirrel hen, til Albus Dumbledore ankom - og Voldemort måtte flygte og efterlade en døende Quirrel. Han var endnu en gang blevet besejret af Harry Potter.


Andet eksil, 1992-1994:

Voldemort vendte tilbage til skoven i Albanien og gennemgik sine mørkeste timer. Han var svagere end nogensinde og tænkte, at det ville være for meget at håbe på, at en anden tåbelig troldmand ville komme forbi...og han havde opgivet alt håb om, at hans Dødgardister ville komme ham til hjælp. Men mens Voldemort ventede uden håb, var den dagbog, hvor han havde gemt sit minde af sig selv som 16-årig, kommet i hænderne på Lucius Malfoy, tidligere Dødsgardist, og Malfoy greb muligheden i August 1992 og lod dagbogen glide ned mellem unge Ginny Weasleys skolebøger i Flourish og Blotts. Ginny åbnede sit hjerte til dagbogen - og gennem den til Tom Marvolo Riddle/Romeo G. Detlev Jr. - som blev stærkere og stærkere. Til sidst var han faktisk stærkere end Ginny selv - og han blev i stand til at bruge hende til, uden hendes vidende, at åbne Hemmelighedernes Kammer. Gennem Ginny lærte Tom/Romeo om Harry Potter og hans sejr over Lord Voldemort, som var hans 'fortid, nutid og fremtid'. Ginny begyndte at fatte mistanke og besluttede sig for at tilintetgøre dagbogen - og Tom blev lykkelig, da den næste, der fandt og åbnede dagbogen, var ingen ringere end Harry Potter. Til sidst var Tom/Romeo så stærk, at han trådte ud af dagbogen og tog Ginny Weasley med ned i Hemmelighedernes Kammer. Hans plan var at møde Harry Potter - og den virkede, da Harry ville komme Ginny til undsætning. Tom/Romeo ville vide, hvordan det kunne lade sig gøre, at et spædbarn kunne overleve Voldemorts forsøg på at dræbe ham - med kun et ar i panden til følge - mens Mørkets Herre mistede alle sine kræfter. Det morede ham for en tid at sammenligne Harry Potter med sig selv - og han fandt hurtigt ud af, at Lily Potters offer var en kraftfuld beskyttelses-forbandelse, og at det faktisk var rent og skært held, at Harry overlevede - og han besluttede så at afprøve sine kræfter mod Harry Potter. Assisteret af Fawkes og fordelingshatten og et sværd, som havde tilhørt Codric Gryffindor, dræbte Harry basilisken, men blev såret af én af dens gifttænder, da basilisken døde. Tom/Romeo blev tilintetgjort, da Føniksen Fawkes helede Harrys sår, så Harry var i stand til at bore gifttanden ned i dagbogen. Den kæmpestore tand borede et dybt hul i bogen, og Tom Marvolo Riddles/Romeo Gådes minde forsvandt skrigende ud i intetheden. Harry Potter, ' en spinkel dreng uden noget ekstraordinært magisk talent', havde endnu engang besejret Voldemort.


Voldemorts tjener vender tilbage:

I sommeren 1994 var Voldemorts spion, Peter Pettigrew, tvunget til at forlade sit skjul, og - da han ikke havde andre steder at gå hen - fulgte han rygterne til skoven i Albanien, hvor han fandt hvad han søgte: Voldemort. Men han ankom ikke alene. Peter havde gjort holdt på en kro og var blevet set af en heks fra Ministeriet fra Magi kaldet Bertha Jorkins. Det var selvfølgelig meget uheldigt for Pettigrew, men viste sig at blive endnu mere uheldigt for Bertha Jorkins og meget heldigt for Lord Voldemort. Pettigrew fik overmandet Bertha Jorkins og bragte hende til Voldemort, som brugte en magtfuld hukommelses-besværgelse på hende og derved fandt ud af, at en Magisk Trekamp ville blive holdt på Hogwarts det år - og endnu vigtigere, at Dødsgardisten Bartemius Crouch Jr. var blevet reddet fra Azkaban af sin far og holdt tilbage fra at vende tilbage til sin mester ved hjælp af Imperius-forbandelsen, skjult i sin fars hjem af en usynlighedskappe. Bertha havde uheldigvis opdaget situationen, men Barty Crouch havde brugt en forglemmelsesbesværgelse på hende for at få hende til at glemme det igen. Selvom Pettigrew, nu kaldt ved sit øgenavn Ormehale, var en 'dårlig' troldmand, var han dog istand til - efter Voldemorts instruktioner - at lave en svag, næsten ubrugelig krop ved hjælp af enhjørningeblod og slangegift. Dette gav Voldemort en næsten menneskelig form og styrken til en rejse, og i hans hjerne formede der sig en plan om at genvinde sin gamle krop og magt ved hjælp af lidt 'gammel, sort magi'...


Voldemorts tilbagekomst:

Voldemort lod modstræbende Ormehale bære ham først til familien Riddles/Gådes hus, hvor de stødte på Frank Bryce og dræbte ham, og senere til familien Crouch's hus, hvor Bartemius Crouch Sr. var blevet underlagt Imperiusforbandelsen, istedet for sin søn. Ormehale og Barty Crouch Jr. overfaldt Alastor 'skrækøje' Dunder, en eks-auror, som de vidste skulle være den nye lærer i Forsvar i Mørkets Kræfter på Hogwarts, og holdt også ham under en Imperiusforbandelse, så Barty Jr. kunne 'træde i hans sted' på Hogwarts ved hjælp af Polyjuice-eliksir. Barty Jr. fik involveret Harry Potter i Magisk Trekamp-turneringen og lod, som om han ville hjælpe Harry med at vinde pokalen, som han havde forvandlet til en transitnøgle, der sendte Harry og Cedric Diggory til kirkegården i Lille Galgeby - og til Lord Voldemort. Ved hjælp af Voldemorts 'gamle sorte magi', en eliksir som indeholdt hans fars knogler, kød givet fra en villig tjener og blod fra en fjende, var Lord Voldemort i stand til at genopstå igen; langt mere magtfuld end han var, da han mistede sin magt i sin tid.'Fed tekst

Advertisement